Saldo´s dagbog 2018

Dagbogen om Saldo & Brimson´s hvalpe 2018

22/10 - Den sidste tid

Hele uge 8 er bare gået derud af. Vi startede mandag med at få testet alle hvalpene og fordelt dem ud til de forskellige hvalpekøbere.


Fordelingen blev dom følgende :

Lab Venatu’s Tonic ( Blå halsbånd ) skal bo hos Jørgen Christiansen.

Lab Venatu’s Sprite ( Grøn halsbånd ) skal bo hos Jette Mangor.

Lab Venatu’s Sparkk ( Brun halsbånd ) skal bo hos Hans Henning Jensen.

Lab Venatu’s Nikoline ( Lilla halsbånd ) skal bo hos Vibeke Vrist.

Lab Venatu’s Miranda ( Pink halsbånd ) skal bo hos Steen Faarborg.

Lab Venatu’s Fanta ( Rød halsbånd ) skal bo hos Henning Laursen.

Lab Venatu’s Koral ( Gul halsbånd ) skal bo hos Maja Cordua.

Lab Venatu’s Jolly ( Orange  halsbånd ) skal blive her hos os.


Så har de været til sundhedstjek hos dyrelægen og alle var fine, sunde og raske og det tog de med stiv pote. For at komme ind til dyrlægen, skal man transportere hundene et stykke vej, så jeg pakkede en indkøbsvogn med tæpper og diverse ting og så hvalpene op i den og Saldo ved min side, så skulle vi bare lige ind til dyrlægen, men næe nej. Vi blev stoppet flere gange om de måtte tage et billede, for det var da helt utroligt at se os komme der med hvalpe i en indkøbsvogn. Hvalpene var total uimponeret og tog det hele så flot.


Så er tiden ellers gået med at nyde dem og have hvalpebesøg og lufte dem rundt omkring. De elsker og være inde i skoven og kunne gemme sig mellem træerne og lege og de er bare så sjove nu. Der er billeder af den sidste uge under hvalpegalleriet i uge 8.


Idag den 22/10 er Lab Venatu´s Nikoline, Lab Venatu´s Tonic, Lab Venatu´s Sparkk og Lab Venatu´s Miranda. Tusind tak for alle de fine gaver i havde med til os. Det er alt alt for meget, men når det så er sagt, så vil vi nyder hver og én. Jeg har allerede fået dejlige beskeder om, at alle hundene har klaret køreturen hjem med bravour ( også helt til Harboøre ) og at de er kommet godt ind i deres nye familier. Jeg er bare SÅ glad for, at høre fra jer, så bliv endelig ved med det. Jeg nyder hver og en besked og jeg kan ikke få for mange af dem :-). I morgen bliver Lab Venatu´s Sprite og Lab Venatu´s Koral hentet. Så er der kun Lab Venatu´s Fanta og Lab Venatu´s Jolly tilbage til på søndag, så bliver Fanta hentet og så er lille Jolly alene her i huset. I løbet af denne uge skal vi på oplevelser Jolly, Fanta og jeg og det bliver så hyggeligt.


14/10 - Mange oplevelser

Hold da op vi har noget en del de sidste fire dage. Udover alle de fine og hyggelige hvalpebesøg, som der heldigvis er en del af, så har vi pga vejret nået  en tur ud i vores egen skov og i dag har vi været en tur til vandet. De tager det alle sammen med stor nysgerrigehed og løber rundt og undersøger tingene, som de møder på deres vej. I torsdags var vi en tur til Holbæk, en køretur på 45 minutter hver vej, for at komme ud i noget andet miljø, som f.eks med glatte gulve, klinker og bare andre lugte og da de lige alle sammen havde besørget og tisset efter køreturen, som styrtede de rundt og tilsidst faldt de i søvn ude i kantinen under borde og stole. De er mega seje alle sammen og jeg glæder mig sådan til, at se hvordan de tester i morgen, når Gyrite kommer forbi. Gyrite har mange års erfaring indenfor test af hvalpe og så har hun også et helt liv med hunde og opdræt. Jeg er yderst taknemmelig for, at hun vil bruge en hel dag på og teste alle hvalpene og jeg glæder mig til at ringe min fantastiske hvalpekøbere op og fortælle hvilken én hvalp, som de skal have og dele livet med.


10/10 - Ude i den friske luft

Det er ikke fordi der ikke sker noget her i huset :-).

Hvalpene har masser af dejlige hvalpekøber besøg og i dag har jeg "lokket" Dorte med sine børnebørn herned ( Dorte har Lab Venatu´s Opasia fra det tidligere kuld ). Det er dejligt de gider tage sig tid til sådan et besøg, for i det vi ikke selv har børn, så må man ud og kapre nogle som gider nusse med hvalpene og jeg glæder mig til hygge med ungerne og Dorte senere. Ellers er se ude og opleve verden lidt af gangen og forleden fik de lige en køretur rundt i området og der gik ikke mere end få minutter, så sov de hele vejen. De har mødt Trunte og Goldie ude på marken og det går rigtig fint og hvalpene er dygtige til at forstå hundesproget. Trunte og Goldie er to vidt forskellige hunde mht hvalpe. Goldie ELSKER hvalpe og bliver lidt fjollet og vil lege med dem og hun nusser om dem, i det omfang hun får lov af Saldo. Trunte kan hilse på dem og de kan nusse hende i hoved og forben, MEN kommer de om til maven og patterne, så får de besked om, at det er ikke tilladt på den gode måde :-). Dejligt at have en sød flok "gamle" hunde. De er blevet rigtige gode til at gå ud og ind fra indendørs hvalpegården ud i den udendørs hvalpegård og de nyder det og racer rundt og leger og hygger sig.



30/9 - Ny hvalpegård

Så skulle de bruge mere plads de 8 øgler. Der er lavet ny stor hvalpegård, så de kan tumle mere rundt. Der er masser af billeder inde i galleriet og de nyder, at kunne gå ind i buret, som er lavet som en hule. Nogle gange ligger de alle sammen derinde nærmest i bunke og sover. De spiser tre gange om dagen, samtidig Saldo tit er derinde og tømme brysterne. Selvom hun gør det, så fik vi alligevel her fredag nat en brystbetændelse, dog ikke nær så slem som den første, men det kunne den udvikle sig til, hvis ikke der var gjort noget inden vi gik i seng. Saldo lavede selv tegn på det. Hun kom hen og ville fortælle et eller andet, men det er ikke altid, man lige tænker over det og da slet ikke en betændelse igen. Jeg troede faktisk ikke, at når de er så gamle, så ville der komme brystbetændelse. Jeg tjekker dog stadig hendes bryster jævnligt, men det er mere, hvor meget de hærver dem med deres tænder. De er meget skarpe nu. Jeg fik taget hendes temperatur og den var på 40,2C og så var det bare med, at få noget smertestillende i hende og give hende noget kalk. Jeg ringede til dyrlægen og vi skulle komme om lørdagen, for at få noget pencilien, så det gjorde vi ( det var heldigvis inden for deres normal åbningstid :-) ). Jeg har tømt patten hele lørdagen og her søndag morgen, ser det ud som om, der er styr på den igen. I løbet af næste uge skal de ud og opleve noget af den store verden, så jeg håber på der bare er nogenlunde godt vejr.


26/9 - Et lille stykke tid siden

Nu er det ved at være et stykke tid siden jeg har skrevet, men det er der en grund til, for det har godt nok været en hård uge vi har været igennem.

Mandag den 17/9 starter jeg med at give dem engang mad og tirsdag ligger der så noget opkast i hvalpekassen. Jeg kan ikke se, hvem det kommer fra, så jeg begynder og holde et skarpt øje med dem. Så finder jeg så ud af hvem det er fra, da den sidder og er stille og ikke særlig oplagt til noget som helt. Jeg køre til dyrlægen og den får en smertestillende og kvalmestillende samt noget væske. De kan sagens have noget kvalme efter at starte med fastføde. Ok jeg kører hjem og dælme ikke også om der om fredagen kommer en til som kaster op. Afsted igen for at give den samme potion som den første. Natten til lørdag kommer så den tredje med opkast, og nu ringer jeg til dyrlægen igen og bliver ening om, at nu kan det ikke være kvalme mere, men en virus de har fået evt hvis Saldo har spist et eller andet, som går i mælken eller snust til noget, som hvalpene har opfanget. Afsted kl 01 om natten med dem alle sammen, så de kan få antibiotika, og en opfølgende antibiotika om søndagen. Da hvalpene, Saldo og jeg drager til dyrlægen om natten, så ordner Philip hele hvalpekassen. ALT bliver smidt til vask eller i skraldespanden og ALT bliver vasket af, så vi kan starte forfra når vi kommer hjem. Søndag fik de om aftenen en gang A38 fortyndet med kogtvand og det blev inde. Pu-ha det var dejligt :-). Mandag fik de så en gang mad og det er også blevet inde og tirsdag to gange mad. SÅDAN - nu håber vi bare det køre på skinner resten af tiden, for det er ikke så meget det med arbejdet, man bliver træt af, men det er bekymringerne som gør én træt og udmattende. Vi krydser hvad der kan krydses og ser fremad.


19/9 - Så har de fået navne

Så er hvalpene navngivet efter sodavandsnavne og de er kommet til at hedde :


Hannerne hedder :

Lab Venatu´s Sparkk (sort)

Lab Venatu´s Tonic (gul)

Lab Venatu´s Sprite (gul)


Hunnerne hedder :

Lab Venatu´s Fanta (gul)

Lab Venatu´s Miranda (gul)

Lab Venatu´s Nikoline (gul)

Lab Venatu´s Koral (sort)

Lab Venatu´s Jolly (sort)


Så skal Carsten (Brimson's ejer) bare godkende kuldet, så er stambøgerne klar til at blive lavet.


18/9 - Mad for første gang

I går fik hvalpene fast føde for første gang og det er der lagt en lille video ind i galleriet. Jeg starter med at give dem torskerogn blødt op i lunkent vand, så maverne vender sig til mad. Løbende vil der komme hvalpefoder i, så skridtet ikke bliver så hårdt for maverne.


16/9 - Ormekur

De sidste 3 dage har hvalpene fået ormekur og der er noget forskel på hvordan de tager det. De syntes alle sammen det er noget underligt noget, men nogle sluger det fint og smasker lidt med det og nogle prøver at ryste det ud af munden, da de nok syntes det smager forfærdeligt. Jeg har vejet dem, så jeg kunne se hvor meget de skulle have af ormekur, men ellers vil jeg fremover ikke veje dem hver dag, men engang imellem. Saldo´s betændelsesbyld går det fremad med og hun er holdt op med at få pencilien, så nu må det godt snart være lukket, så hun ikke behøver og have den bandage på mere, men hun passer dem til punkt og prikke og de æder mere og mere fra hende. De skal her en af dagene snart begynde på fast føde, så de kan blive rigtige mætte og aflaste Saldo´s patter :-).


12/9 - Klippet negle

Her til morgen har hvalpene fået klippet negle og nogle tager det mere roligt end andre, men vi træner fortsat ro. Den daglige træning med hvalpene vedr håndtering bliver gjort flere gange i løbet af dagen, men de skal også have ro og fred i kassen til at vokse og samle kræfter. De bliver mere og mere aktive og i løbet af dagen vil de få nogle bamser ned og hygge med. De kan fortsat ikke høre endnu, men det kan ikke vare mange dage og det bliver så hyggeligt og sjovt og se hvad de siger til den store høreverden. Vægten bliver også senere opdateret, men de vokser fin og er dejlige spændstige.


10/9 - 3. uge er igang

Så har hvalpene fået halsbånd på, for nu er de blevet så store, så de kan passe de mindste halsbånd. Jeg har skrevet halsbåndfarven i vægtskemaet. I dag er der nogle af dem, som har haft tynd mave, men det tillægger jeg det pencilien og smertestillende, som Saldo får pga brystbetændelsen, som foriøvrigt ser pænt ud, taget i betragtning af hvor stort det er. Det er ikke de bedste billeder jeg fik af hvalpene med halsbånd på, men de er ikke helt så opdraget endnu, så de sidder stille :-) :-).


9/9 - 2. uge er ved at være gået

Imorgen fylder "ungerne" 2 uger og nu er de ved at være meget mere livlige i kassen. Dagene har gået med at ordne Saldo´s brystbetændelse og nu tror jeg der er ved at være så meget styr på det, at det "blot" skal voksse sammen, men selvfølgelig skal der kigges til det 4-5 gange om dagen. Det er et hul der ca er 2,5 cm dyb og 3,5 cm i diameter. Vi skal til kontrol på Ølby Dyrehospital i morgen. Nu krydser vi blot fingre på, at det er helingsprocessen som skal fungere, så "ungerne" kan komme til at patte på den stakkels pat igen. Saldo passer og plejer dem til ug kryds og slange, selvom hun selv har ondt, men der skal ikke være noget gris i kassen, så der vaskes på livet løs. Hun er mageløs hende Saldomor <3. I går var jeg forbi Biltema inden jeg skulle på prøve med Goldie og der købte jeg blandt andet to elastiske bandager, som man bruger til heste, og det passer perfekt til rundt om brystet på Saldo. Patten på den anden side, skal jo være fri, så det er om at være kreativ.


5/9 - Fortsat brystbetændelse

Dagene går med udmalkning af Saldo´s bryst, og det er simpelhen så synd for hende. Der var kommet en byld på den modsatte pat og da den sprang, er det gået hurtigt i sig selv igen. Jeg tjekker den selvfølgelig stadig, men nu patter hvalpene også i den igen. Saldo har overhoved ikke fortjent dette, for hun er noget af den godmodigste, sødeste, sejeste og trofaste hundmor. Selvom jeg hver 3. time får hende til at  ligge foran mig i ca 2 timer, for at jeg kan varme og massere hendes bryst og udtage betændelsen, kan man virkelig se på hende, at det gør så nederdrægtig ondt, men hun finder sig i det og bagefter ligger hun i kassen og vasker og nusser om hvalpene, som om hun ikke har været alt det andet igennem. Om jeg elsker hende, det skal der ikke herske nogen tvivl om <3. Vi kører fortsat til dyrlægen og får tilset brystet og i dag fik hvalpene klippet negle, nu når vi alligevel var der. De tager det hele super sejt. Når vi skal afsted til dyrlægen, kommer de op i en flyttekasse og der ligger de bare og siger ikke et kvæk, fra vi køre hjemmefra til vi er hjemme i kassen igen. De skal nok bliver gode til at køre i bil. Indimellem når jeg at sove lidt, men ellers holder jeg den kørende med noget kaffe og hyggen med alle hundene, også Trunte og Goldie. Søde venner kommer forbi og sludre lidt. Det er jeg mega taknemmelig for. Nu håber jeg bare snart der går hul på den byld, som er kommet i det meget tiltaget bryst, så det møg kan komme ud og vi kan få en nogenlunde normal hverdag tilbage igen.

Der er billeder i galleriet fra de 3 dage og også fra flyttekassen, når vi er afsted på farten.


3/9 - Dag 7

I går holdt vi søndag i hvalpekassen, for Saldo havde fået en brystbetændelse i den ene pat og det prøvede jeg at rede ud på bedste vis, da jeg aldrig har prøvet sådan noget, men i nat kl 1 måtte Saldo, hvalpene, Philip og jeg afsted til Ølby Dyrehospital med Saldo, da hun havde 40,4 i feber og kastede maden op, hun havde fået flere timer forinden. Hun havde da også fået en betændelse i den modsatte pat, på blot under 1 time. Man troede det var ved at gå over i kalkchok, men det var formindelig feberkramper pga betændelsen og det blev hun så medicineret for og fik noget smertestillende. I dag har vi så været til kontrol og jeg skal fortsat malke patterne ud ca hver 2 time alt efter hvordan de ser ud og så skal vi til kontrol igen på onsdag.

Ellers har alle det godt og de tager fint på og er fede og mætte og der er, udover det med brystbetændelsen, ro og hygge i kassen.



1/9 - Dag 5

Den først weekend for hvalpene her på farmen og det har gået helt forventet. Imens Philip og jeg har været ude og lave vores snart færdige hønsegård har saldo passet hvalpene til ug kryds og slange. Hun ligger simpelhen hele tiden ved dem, og når jeg har været inde og hente hende, så hun kunne komme ud og strække benene, har hun gået med. I dag har hun været med på den halve tur rundt på matriklen og løbet hjem igen til hvalpene og det er den længste tur hun har gået fra dem. Hun vasker dem, når hun kan lugte der er noget på vej og der er simpelhen så pinelig ren i hvalpekassen. Jeg elsker bare den fantastiske hundemor og jeg glæder mig til at beholde én efter hende. Billeder kan man heller ikke lade være med at tage, så kig i galleriet. De gule er ved at få tydelig pigment og så ligner de ikke små grissebasser længere :-).


31/8 - Dag 4

Det er svært at slippe bamudatrekanten :-). Jeg elsker simpelhen og sidde og hygge med Saldo og hvalpene og bare studere deres. De går bare til den og vil frem i livet. Saldo passer dem til punkt og prikke og nusser og pudser dem i hoved og r... Hvalpekassen er pinelig ren hele tiden. Den lille video jeg har lagt i hvalpegalleriet viser hvordan hun hygger med hvalpene og elsker at ligge ved dem. Hendes sår er rigtig fint og det renser og tjekker jeg et par gange om dagen.

Normalt forlader jeg ikke hvalpekassen i den første uge, men i går var Philip, min mor og jeg i Cirkusrevyen. Billetterne var bestilt for længe siden, så jeg fik min moster og hendes veninde til at komme og passe alle 11 hunde og de havde hygget sig alle sammen og hvalpene blev talt mange mange gange, fik jeg afvide, da vi kom hjem igen :-) - Tusind tak moster Funni og Bente, for at passe på hele huset incl alt <3.


29/8 - Ro i kassen

Saldo og alle børnene har det rigtig godt. Der har stort siden været ro i kassen hele tiden. Der må være mælk nok til dem lige nu, men de kommer jo til at kræve mere og mere, så Saldo bliver fordret 4 gange om dagen med hvalpefoder og 3-4 gange om dagen får hun tigermælk, som ekstra tilskud, for lige pludselig går det stærkt med at tappe Saldo og der skulle vi helst kunne følge med.


28/8 - Så kom de endelig

I går kl ca 15.40 lå Saldo på gulvet og slappede af, som hun har gjort rigtig meget her på det sidste eller hun har ligget i hvalpekassenog hygget sig. Lige pludselig vender hun sig hurtig om og så lå der to grønne pletter på gulvet - GYYYS. Jeg ringer fluks til Anja fra Ølby Dyrehospital og få afvide, at det skal ind og tjekkes. Da jeg 35 minutter ankommer til Ølby Dyrehospital står Nina og Louise klar til at scanne Saldo og der bliver gjort klar til et kejsersnit. Det grønne slip kommer fra en hvalp, som havde frigivet sig i livmoderen og var klar til at komme ud, men Saldo var slet ikke begyndt at blokke op, så derfor skulle der et kejsersnit til. Fordi jeg var så hurtig med at komme afsted til dyrehospitalet, var alle levende og der kom 8 flotte hvalpe ud og der var gang i den fra starten. Tusind tusind tak til Anja, Nina og Louise for den fantastiske service og flot arbejde, i har ydet, i forbindelse med dette kejsersnit. Total professionelt og dejlig atmosfære at være med til, når nu det skulle være :-).

For dem af jer som har vist interesse for dette kuld, vil jeg give en melding en af de nærmeste dage. Jeg vil lige følge dem lidt længere inden udmeldingen.


Opdatering kl 21 - Alle nye hvalpekøbere er blevet informeret og derfor er der åbnet nogle nye faner i Saldo´s dagbog, men hvalpegalleri, som bliver fyldt ud efterhånden som tiden går og der kan sagens komme flere billeder ind over flere dage, så følg lystigt med. Så er der kommet et vægtskema, som vi blive ajourført hverdag indtil de ikke kan være på vægten mere. Vi får se hvor længe det er, men jeg syntes selv det er sjovt og følge vægten på de forskellige hvalpe.



27/8 - Tiden nærmere sig

Jeg er nu begyndt, at tage Saldo´s temperatur ca hver 3. til 4. time, for at få en fornemmelse på, hvornår det nogenlunde kan gå i gang. Hun er ved, at være noget besværet med hendes vægt og går ikke så langt mere på turerne. Så vender vi bare rundt og sætter Saldo af derhjemme og så får de to andre en længere tur. I nat var jeg oppe med hende nogle gange, men her til morgen er det ligesom om hun er mere rolig igen- hmmmm DET bliver så spændende. Jeg kan næsten ikke vente mere. Jeg har lavet et lille hyggehjørne til mig selv inde i Saldo hvalpegård ved siden af hendes hvalpekasse, og den syntes hun så bare lige var helt fantastisk her til morgen efter morgenturen og morgenmaden <3.

På dette tidspunkt har jeg 8 skrevet op til tæver og 3 op til hanner, så der er godt booket op og jeg håber jeg kan gøre de fleste af jer tilfredse, men det er ikke til at vide.



22/8 - 9. drægtighedsuge

Saldo går nu ind i den sidste uge af drægtigheden og hun er ved at være besværet af den store mave hun har.


I det sidste døgn før selve fødslen vil tæven normalt ikke æde. Skederegionen vil blive stor og slap.

Bækkenmuskulaturen afslappes, og hos en del tæver vil der være voldsom mælke spænding flere døgn før fødslen.


Umiddelbart før fødslen bliver hun urolig og rastløs, og der vil optræde plukveer eller opblokningsveer. Disse veer presser fosterhinden fra den første hvalp ned i fødselsgangen. Fødselsvejen skal udvides og fosteret skal presses ind i bækkenet før de rigtige presseveer går i gang. I dette forløb vil fosterhinderne på et eller andet tidspunkt briste og indholdet flyde ud af skeden. Man siger at "vandet er gået" og så starter den rigtige fødsel. Opblokningsperioden varer typisk 4-6 timer, men kan i sjældne tilfælde vare et døgns tid.


For bedre at kunne forudsige den nøjagtige fødedag, er jeg begyndt at tage temperatur på hende 2 x dgl (morgen og aften). Temperaturen tages ved at føre et ganske almindeligt "menneske"-termometer et par cm. ind i endetarmen i et - to minutter.  Herved kan jeg få et overblik over hvordan hendes temperatur svinger normalt. Når der konstateres et temperaturfald, vil jeg begynde at tage temperatur hver 3.-4. time.



17/8 - 8. drægtighedsuge og scanning

Fostererne er nu færdigudviklet og nu vokser de bare derud af. Saldo er ved at være stor og besværet at sin vægt og sin omfang. Hendes mælkekirtler er spændte. Hun får hvalpefoder 4 gange om dagen og hun ELSKER det. Hun er sulten konstant, men hun kan ikke rumme så meget af gangen, så det er små potioner men som sagt flere om dagen. Vi har gået og luret på hende ifht sidste gang hun fik hvalpe og vi syntes, hun er noget eller retter sagt en del større end sidst og det fik jeg bekræftet i dag til scanningen på Ølby Dyrehospital. Sidste gang hun var til scanning vejede hun 26,5 kg og i dag 31,7 kg. Ved det første kuld havde hun en første scanningsvægt på 24,9 kg og en anden scanningsvægt på 27,3 kg, så jeg kan godt forstå, vi syntes, hun er større og det er også bevist på vægten i dag. Anja kunne i dag se nogle meget livlige hvalpe inde i hende og de sparkede på livet løs. Nogle lå tæt og nogle lå hoved mod hoved, så jeg skal forvente, at nogle kommer med bagbenene første og nogle med hoved først. Ved første scanning kunne Anja se 7 bobler, men i dag kunne hun ikke udelukke, at der lå et par stykker mere, så det bliver spændende hvad Saldo har i sig og jeg GLÆDER mig til, at se det endelige antal, fordeling af kønnene samt farven, for teknisk set kommer der 3/4 gule, men vi må se. Der er en hel del som er skrevet op til tæver og et par stykker til hanner, så jeg håber, at kunne gøre de fleste tilfredse. Kuldet bliver et Sodavands kuld. Jeg har ikke helt bestemt mig, hvad vores lille nye håb skal kaldes, men der er en del fine navne man kan bruge, så det vender jeg tilbage med.



11/8 - 7. drægtighedsuge

Tiden flyver afsted og vi er allerede inde i den 7. uge. Det er nu tydeligt at se buen er forøget og at mælkeproduktionen er begyndt. I løbet af denne uge vil kropsbehåringen vokse ud og farvemarkeringen ville kunne ses. Poterne og trædepuderne er efterhånden færdiguddannede. Fosteret ligner nu den færdige hvalp, men kan ikke overleve uden for livmoderen. Fra dette tidspunkt er det egentligkun størrelsen, der øges. Forbeningen i knoglerne er nu så fremskreden, at man fra dag 49 (14/8) kan se fostrene på røntgenbillederne. Det er nu for første gang i drægtigheden muligt, at se fosterbevægelser.

På fredag skal Saldo scannes og det er på 52. dagen. Det bliver spændende og se noget mere nøjagtigt hvormange der er :-)



02/8 - 6. drægtighedsuge

Nu er vi kommet til den 6. uge af Saldo´s drægtighed og nu er der tydelig tegn på at hun der gravid. Bugen er noget større og se på, og nogen gange er det lige som om hun er vokset siden sidst man så på hende og der kan kun været gået 5 minutter - gys og bananer, hvad mon hun gemmer på :-)

Nu vokser øreflipperne og øjenlågene og dækker i slutningen af ugen henholdsvis øregang og øjne. De ydre kønsorganer begynder at forandre sig i retning af han- og hunorganer. I starten af ugen adskilles tæerne helt, og i slutningen af ugen vil kløerne blive dannet. Følehår begynder at vokse ud af de anlæg, der blev dannet i sidste uge. Tarmsystemet forlader navlestrengen og befinder sig nu i den endelig placering i bughulen.

Jeg er begyndt at sætte Saldo op i foder og det syntes hun er en vældig god ting :-). Hun elsker at hjælpe til, så når vi skal ud og samle foder ind til kaninerne, som vi selvfølgelig gør hver dag, så bærer hun spanden frem og tilbage. Hun VIL bare hjælpe til <3 <3.




26/7 - 5. drægtigheds uge

Saldo går i dag ind i 5. drægtighedsuge. Fostrene er nu valnødde størrelse og gennem de næste 2 uge er det de vigtige organer der udvikles.

I denne uge formes øjenlågene og følehårene på overlæben og over øjnene anlægges. Øreflippen vokser, så den næsten dækker over anlægget til øregangen. Fem par dievorter med tilhørende mælkekirtler, samt de ydre kønsorganer begynder deres udvikling. I løbet af denne uge vil fosterets poter begynde at forme det, der senere bliver trædepuder og tæer. Omkring dag 33 lukker ganen, så efter denne dato kan ganespalte ikke opstå. I det hele taget er den, mest risikofyldte tid, hvor kemikalier og andre stoffer kan skade fostret, nu overstået. Her begynde også dannlsen af tarmsystemet, som på dette stadium endnu befinder sig i navlestrengen. Saldo bliver nu sat op i foder ganske langsomt, så jeg undgår en usædvanlig stor vægtøgning.




23/7 - Så er det sikker tog vist

I fredags den 20/7 var jeg til scanning med Saldo på Ølby Dyrehospital. Scanningen viste tydeligt små bobler inde i maven og Anja kunne se hjerterytme. Det er altså vildt spændende, hvad der kommer af hvalpe i uge 35.

Det var sådan set ikke fordi jeg var i tvivl om, om hun var gravid, for det kunne jeg både se og mærke på hende. Hun er simpelhen så god til at passe på sig selv og ser ud til at nyde det i fulde drag og alt opmærksomheden også - det ELSKER hun :-).

Jeg takker mange gange Anja fra Ølby Dyrehospital for den professioneller hjælp helt tilbage fra ,hvor vi begynder at progesteronteste Saldo og der var ingen tvivl - Den sad lige i skabet - SÅDAN :-)

Nu er det bare og vente til uge 35, hvor der forventes de kommer.

Jeg skal nok holde jer med flere nyheder løbende.