Goldie´s dagbog 2020


Dagbogen om Goldie & Hawk´s hvalpe 2020



29/3 - Tiden flyver afsted.

I de senere dage er der sket en del med deres udvikling og de er ved at få deres første ormekur. Det gør så også lidt ved deres aktivitet, men de er da engang imellem aktive i ca 10-15 min inden de falder omkuld igen. Der er tilgengæld også fart på, når de er vågne og de er ved at blive sjove at se på :-). De har fået åbnet ind til hvalpekassen og er ved, at skal lære, at gå op på træpiller for at besørge. Der skal man lige være vågne i de følgende dage, hvis man gerne vil have dem op i træpillerne. Nogle af dem er allerede ved at være gode til det og så er der dem der er lidt svære at lære, men vi skal nok nå det alle sammen. De er begyndt, at få 2 faste måltider om dagen og snart er det tre gange.  Man skal lige tage hensyn til deres maver og så er Goldie også inde ved dem en del gange om dagen, så mad mangler de ikke og de er også mætte, for man høre ikke et kvæk fra dem, så det er tegn på mæthed og de vokser alle rigtig fint og stabilt.

Der er kommet flere billeder ind i galleriet.


Der er pga en  manglende operation (pga Covid19) blevet en gul hanhund ledig til rette ejer. Kontakt mig for en seriøs snak.


24/3 - Ind i tredje uge

Hvalpene er nu halvvejen inde i tredje uge og det går super godt med dem alle sammen. Alle tager på og spiser lystigt fra Goldie. De sover også rigtig meget og er et rigtig  ( indtil videre ) stille kuld. De bliver håndteret hverdag og vent og drejet, så de vender sig til den stress det r for dem. De er alle blevet rigtig gode til det og mange af dem nyder det ligefrem. En af dagene begynder jeg at starte dem op på fastføde. Det er ikke fordi Goldie ikke har nok mælk, men det er for at aflaste hende lidt. Hun passer dem, som en rigtig god mor skal, men hun vil også rigtig gerne med på tur flere gange om dagen. Det er jo luksus, at gå hjemme pga Covid19 og se dem alle vokse og udvikle sig og så til og med få fuld løn. Det skal man da ikke brokke sig over :-).



21/3 - Så er der kommet halsbånd på.

Hvalpene fejrede deres 2. uge med at få halsbånd på ( se billeder i galleri ). Nogle af dem er ved at få øjne, så nu er det stilhed før storm :-). Ej de er mega søde og stillle og rolig. Philip og jeg har snakket om om der er piskefløde i hendes mælk, for de spiser godt og sover meget. De er et stille og roligt kuld og Goldie passer dem, som en rigtig god hundemor skal gøre. Hun er glublende sulten konstant og der bliver produceret masse af mælk til dem. Nu vare det ikke mange dag førend den bliver meget mere aktive og hørelsen begynder at komme også og sprækkerne til øjene bliver større på dem alle sammen.

Det bliver så hyggeligt. Jeg er fortsat hjemme pga Covid19 og det ser indtil videre ud til, at jeg skal være det til og med den 12/4. Så er der dømt hvalpehygge. Det bliver også snart tid til hvalpebesøg med alle de forbehold vi kan tage, for jeg kan da godt forstå, man gerne vil besøge de lækre bamser :-).

Der er kommet halsbåndsbilleder i galleriet.

Hanhunden er solgt, men der er kommet en gul tæve tilsalg pga særlige omstændigheder til den rigtige ejer. Kontakt mig gerne for en snak.


18/3 - Hvalpene ind i 2. uge

Hvalpene er godt inde i anden uge og de vokser rigtig fint alle sammen. Goldie hygger med dem, men nyder også at ligge i sofaen med de andre hunde i huset. Hun bliver fodret 4-5 gange om dagen og hun skal nok fortælle, når tiden er ved at være madtid :-). Hvalpene er så småt begyndt at stavre rundt på fireben, men det er kun ganske kort indtil de falder om igen. Balancen er ikke så god endnu og en enkelt lille bul på tæppet kan vælte dem. De er super søde og kære at se på og næste trin bliver at de begynder at få øjne.

Der er kommet flere billeder i galleriet.

Der er en enkelt hanhvalp til salg til den rigtige ejer. Kontakt mig gerne om en snak.


13/3 - Hvalpene er 1 uge gammel

I dag fylder hvalpene 1 uge og de stortrives alle sammen. Goldie passer dem til UG x og slange og ligger tit bare inde ved dem og hygger. Selvfølgelig skal de lige have noget mad, men det er tit bare hyggemad de tager, for der er rigeligt af mælk og de vokser ganske fint alle sammen. Goldie er med hver dag på flere længere gåture på matriklen og Jolly er blevet så glad for, at Goldie er kommet med igen, så  de kan lave en lille spurter engang imellem. Ellers er der bare ro i kassen og hele familien følger med i hvalpenes hverdag. 

Jeg er blevet beordret hjemme i de næste 14. dage pga Covid19, og det brokket jeg mig ikke over. Tænk at man kan være hjemme og hygge med hvalpene og så samtidig få fuld løn. Det er da livet :-). 

Der er kommet flere billeder i galleriet.

Der er en enkelt hanhvalp til salg til den rigtige ejer. Kontakt mig gerne om en snak.


09/3 - Hvalpene er kommet til verden

Goldie begyndte at blokke op allerede om aftenen den 5/3. Hun var noget urolig, så jeg tænkte at nu kommer de ud i løbet af natten. Det gjorde de så ikke. Den første fødte kom først ud den 6/3 kl 14:40 og så gik det ellers bare så fint. Hun lurrede noget på den lille fis, som lå der, men man kunne se at hun allerede elskede den lige som hun gør nu med dem alle sammen. Der kom 9 meget fine hvalpe og Goldie klarede det bare så flot og total ukompliceret. Der kom 2 gule tæver, 2 sorte tæver, 2 gule hanner og 3 sorte hanner. Vi kørte efterfølgende til dyrlæge tjek fredag sent aften, så vi kun havde alt stressen den dag og kunne slappe af fremadrettet. Nina fra Ølby Dyrehospital er altid så omhyggelig med alt dette her med hvalpene og hun tjekkede dem i hoved og r.. og Goldie fik en sammentrækningssprøjte og lidt kalk. Alt var i den fineste orden og vi kørte hjem igen, for at ordne hvalpekasse og få en god gang nattesøvn. Det trænkte vi til. 

De efterfølgende dage er forløbet stille og roligt og vi hygger alle sammen omkring hvalpekassen, så meget som muligt ( og det er stort set hele tiden :-) ).

Jeg har lavet et galleri, hvor i kan følge hvalpene uge for uge, så hop ind og nyd de dejlige billeder.



02/03 - Spændingen stiger

Nu er vi gået ind i de sidste dage inden Goldie er sat til at føde og jeg må sige, at hun er blevet mega stor. Hun poster noget, når hun ligger ned og slapper af og det gør hun en del, altså hvis jeg eller min mor (som er barselsvikar) sidder ned. Hun er mere rastløs nu og det er nok heller ikke så mærkeligt, da de rumsterer noget rundt derinde. Engang imellem kan man se et lille spark og det er da hyggeligt.

Ellers har vi for nogle dage siden, sat fødekassen op med hvalpegård rundt om, så Goldie ikke vil føle sig presset fra de andre hunde her i huset. De kan også mærke der er noget på vej og følger også rigtig godt med. I lørdags startede jeg med at tage temperatur på Goldie og det gør jeg helst 4-5 gange om dagen. Her i huset er der ingen der syntes det er ubehageligt, at få taget temperatur, for der falder ALTID en godbid af bagefter og måske også til tilskuerne :-).Når temperaturen ligger ca. 1 - 1½ grad under det normale ved flere målinger med nogle timers interval, vil fødslen gå i gang indenfor 12-24 timer.

Der er rigtig stor efterspørgelse på dette kuld og det er jeg da mega stolt af og utrolig beæret. Jeg ved jeg/Goldie ikke kan opfylde alles ønsker, men vi håber på en hel flok vapser, som er sunde og raske. Vi får se hvad som kommer ud af rollinger.


19/02 - Ind i 8. uge

Goldie vokser nu for hver dag og fylder mere  i landskabet, men hun er stadig i god fart, når de er ude og blive luftet, men hun passer mere og mere på sig selv. Hun er nu på vej ind i 8. uge og tiden kommer nærmere og nærmere. Jeg glæder mig SÅ meget til små vapser i huset. Det er simpelhen guf for øregangene med de små som ligger og sutter hos sin mor. I starten af næste uge, tager vi fødekassen ind i huset, så hun kan vænne sig lidt til den og de nye omgivelser


I den følgende uge sker der følgende :

Fosteret er færdigdannet og kan nu føles, og til tider kan fostrenes hjerteslag høres.

Tæven er nu nærmest besværet af sin vægt og sit omfang og skal i denne periode vænnes til sin fødekasse. Mælkekirtlerne er spændte og fulde af mælk.

 


12/02 - Goldie går ind i 7. drægtigheds uge

Goldie er gået ind i den 7. uge og nu er det tydeligt, at hun venter sig. Hun løber fint med på vores ture om dagen og tror stadigvæk hun kan spurte afsted sammen med Jolly, men det kniber lidt med længden. Det er ikke den samme længde, som hun plejer og hun passer rigtig fint på sig selv på turerne. Hun er også ved at være meget sulten hele tiden og hun huske ikke altid, at hun lige har fået mad :-). Hun bliver fra nu af fodret tre gange om dagen, da hun ikke kan rumme det samme mere inde i maven. Hun er også rigtig god til at slappe af og det ses tydeligt på billede :-).


Dette er hvad som sker i den følgende uge :

Goldies bug begynder at blive synligt større. I løbet af denne uge vil kropsbehåring vokse ud, og farvemarkeringen vil kunne ses. Poterne og trædepuderne er efterhånden færdigdannede. Fosteret ligner nu den færdige hvalp, men kan ikke overleve uden for livmoderen. Fra dette tidspunkt er det egentlig kun størrelsen, der øges. Forbeningen i knoglerne er nu så fremskreden, at man fra dag 49 kan se fostrene på røntgenbilleder. Det er nu for første gang i drægtigheden muligt at se fosterbevægelser. Tævens bug er i de fleste tilfælde tydeligt forøget, og mælkeproduktionen er begyndt. Det er en god idé at tilbyde tæven mad flere gange om dagen, da der bliver mindre plads til mavesækken, resten af drægtigheden.




05/02 - Goldie i 5. drægtigheds uge

Goldie er ved, at gå ud af 5. drægtigheds uge. Hun ser fortsat super godt ud og løber fint rundt på gåturerne. I dag har hun været lidt med ude og træne med Jolly og mig, så jeg kan holde noget kondition på hende. Hun er i mægtigt humør og elsker bare at træne og være sammen med alle.


Det er stadigvæk muligt, at blive skrevet op til en hvalp fra denne super spændende kombination med Hawk, så send mig endelig en sms eller mail.


Goldie går ind i den 6. uge imorgen og der fortsætter udviklingen således :

Buden begynder at blive synligt større.

Øreflipper og øjenlåg vokser og dækker i slutningen af ugen henholdsvis øregang og øjne.  De ydre kønsorganer begynder at forandre sig i retning af han- og hunkønsorganer. I starten af ugen adskilles tæerne helt, og i slutningen af ugen vil kløerne blive dannet. Følehår begynder at vokse ud af de anlæg, der blev dannet ugen før. Tarmsystemet forlader navlestrengen og befinder sig nu i den endelig placering i bughulen.

Hos tæven ses en svag rosafarvning af dievorterne, og afhængig af antallet af hvalpe i livmoderen vil bugen tiltage en lille smule i omfang.




01/02 - Mange små bobler i maven

Så kom dagen endelig hvor vi kan skyde dagbogen i gang for hvalpene. En spændende kombination mellem Goldie & Hawk, som jeg glæder mig sindsygt meget til og så glæder jeg mig bare mega meget til igen, at få hvalpe i huset.

Goldie og jeg havde en aftale i går den 31/01 med dyrlæge Nina E. Diers som ejer Ølby Dyrehospital til scanning, for at se om der var nogle små bobler i maven. Det kan jeg så fortælle Jer, at det er der. Goldie skal dermed nedkomme i uge 10 og hvalpene vil være klar til afhentning i uge 18. 

Jeg håber meget, at Jer som ønsker en hvalp herfra, vil gøre hvalpen og mig den tjeneste, at i holder den første uge fri, hvor i har fået hvalpen hjem. Så får den lige en chance for, at lære jer at kende og alle de nye omgivelser. 

Nu er det bare ventetiden, som der skal fyldes ud og Goldie meget snart ændre kropsform. Hun hviler meget i sig selv og går og hygger sig med alle de andre hunde i flokken.


Nedenunder har jeg skrevet lidt om hvad der sker inde i maven på Goldie, så i kan følge lidt med :


Goldie er nu i 5. drægtighedsuge.

I denne uge formes øjenlågene, og følehårene på overlæben og over øjnene anlægges.

Øreflippen vokser, så den næsten dækker over anlægget til øregangen. Fem par dievorter med tilhørende mælkekirtler, samt de ydre kønsorganer begynder deres udvikling.

I løbet af denne uge vil fosterets poter begynde at forme det, der senere bliver til trædepuder og tæer. Omkring dag 33 lukker ganen, så efter denne dato kan ganespalte ikke opstå. I det hele taget er den mest risikofyldte tid, hvor kemikalier og andre stoffer kan skade fosteret, nu overstået. Her begynder også dannelsen af tarmsystemet, som på dette stadium endnu befinder sig i navlestrengen. Drægtigheden kan nu ikke længere føles, men ultralydsscanning er den mest anvendelige metode fra nu af og indtil fosteret kan påvises med røntgen billeder.  

Tæven vil muligvis først nu vise de første tegn på drægtighed ved en ændret adfærd, men bugen har endnu ikke ændret facon.