Køb af hvalp

Køb af hvalp hos Lab Venatu



  • Hvalpene hos mig vokser op inde i huset og i landelige omgivelser med masse af plads at boltre sig på, samt mange indtryk/oplevelser dagligt.
  • Mit ønske er at avle sunde og stærke hvalpe med et godt temperament og som er potentielle jagt/markprøve talenter, men som også kan bruges til lydighed, agility, rally eller hvad hjertet begær, da det er arbejdshunde og samtidig med de er nogle fantastiske rolige familiehunde.
  • Jeg lægger STOR VÆGT på prægning og socialisering af mine hvalpe. De vil komme til at høre lyd cd og have radio tændt dagligt.
  • Hvalpene vil komme på tur dagligt rundt på vores matrikel ( vi har 6,5 ha ) med skov, mark og langs vores å og de vil komme til stranden (alt afhængig af årstiden og vejret), så de har set lidt af verdenen og prøvet at køre bil inden de kommer hjem til deres nye familie.
  • Man kan sagens have et ønske om, hvilken hvalp man kunne tænke sig, men det er først, når de er hvalpetestet i syvende uge, at vi i fællesskab finder ud af hvilken hvalp, som passer bedst til dit behov.
  • Da jeg er uddannet Kraniosakral terapeut massør, vil hvalpene blive gennemgået/rettet flere gang inden de kommer til sit nye hjem.

 

     Hvalpene sælges med :


  • Dansk Kennel Klub stamtavle
  • Købskontrakt fra Dansk Kennel Klub
  • Chipmærkning
  • Sundheds kontrolleret af dyrlægen samt sundhedsbog
  • 3 gange ormebehandling
  • 1 sæk hvalpefoder
  • Hvalpepakke med fløjte, dummy, vandskål, retrieverline og lidt guf samt en lille overraskelse
  • En hvalpemappe med oplysninger om hvalpens opvækst og gode råd
  • Medlem af kennelens egen facebook side, hvor vi har et godt fællesskab
  • 1 års gratis medlemskab i Retrievernes Jagthundeklub ( hvis man ikke er medlem i forvejen )
  • 1 måneds gratis ansvars- og sygeforsikring
  • Pris for en hvalp hos Lab Venatu er 10000,- kr


  • Hvalpene bliver hvalpetestet når de er 7 uger gamle.
  • Jeg vil rigtig gerne have at hvalpen bliver HD og AD fotograferet efter den er fyldt 1 år og giver 500 kr retur ved registrering i hundeweb.


  • Jeg gør mig store bestræbelser på at give hvalpene den bedste start på livet. De er avlet på sygdomsfrie forældre. Alligevel kan det ske, at resultatet ikke lever op til det ønskede, nemlig en fysisk og psykisk sund hund. Derfor har jeg en ombytningsgaranti, som gælder indtil hundens 2 års fødselsdag, hvis en af disse lidelser konstateres:

  

   HD (hofteledsdysplasi i grad D eller E)

   AD (albuedysplasi grad 2 eller 3)

   PRA (Progressiv Retina Atrofi)

   Krypthorchid (i tilfælde af at hunden skulle vise sig at være kryptorchid tilbagebetales 1/3 af købsprisen)

 

Der skal foreligge dokumentation fra dyrlæge/DKK bedømmelse.

 

Hvalpen tilbageleveres eller aflives efter aftale. Ønskes den ikke tilbageleveret/aflivet, leveres en ny hvalp til 50 % af gældende salgspris.

 

Garantiforpligtelsen gælder kun, hvis hvalpen er fodret med kvalitetsfoder og holdes rimelig slank og ikke overbelastes.


Det er muligt der bliver opkrævet et acontobeløb på 1500,- kr


Jeg er medlem af Dansk Kennel Klub, Dansk Retriever Klub og Retrievernes Jagthundeklub.